I den digitale tidsalder, hvor vi er konstant forbundet til internettet, er det vigtigere end nogensinde at beskytte vores online privatliv og sikkerhed. Vi efterlader digitale fodspor overalt, og der er desværre mange cyberkriminelle på lur efter at udnytte vores sårbare punkter. Men frygt ikke, for der er mange ting, du kan gøre for at øge din sikkerhed på nettet og mindske risikoen for at blive offer for identitetstyveri, databrud eller andre former for cyberkriminalitet.
I denne dybdegående artikel vil vi guide dig igennem de bedste praksisser for at holde dig selv og dine data sikre online. Vi vil dække alt fra at vælge stærke adgangskoder til at beskytte dig mod phishing-angreb og sikre dine enheder mod malware.
Stærke adgangskoder er dit første forsvar:
Lad os starte med det grundlæggende: adgangskoder. Hvor ofte har du ikke set nogen bruge “123456” eller “password” som deres adgangskode? Det er desværre stadig en udbredt praksis, selvom det gør det ekstremt nemt for hackere at få adgang til dine konti. Så hvad udgør en stærk adgangskode?
En stærk adgangskode bør indeholde en blanding af store og små bogstaver, tal og specialtegn (f.eks. !, @, #, $, %). Jo længere og mere kompleks din adgangskode er, jo sværere er den at knække. Det anbefales at have adgangskoder på mindst 12 tegn, men jo længere, jo bedre. Undgå at bruge ord, der kan findes i ordbøger, og personlige oplysninger som navne, fødselsdage eller adresser.
Men hvordan kan du huske så mange komplekse adgangskoder? Her kommer adgangskodeværktøjer ind i billedet. Programmer som LastPass, 1Password eller KeePass kan administrere alle dine adgangskoder på en sikker måde, så du kun skal huske én hovedadgangskode.
Kan du gætte denne adgangskode?
Lad os prøve dig med en adgangskodegåde: Hvilken af disse adgangskoder er den stærkeste?
- Kode123!
- SommerFerie2023
- Xt7&Ky$Qp9Rn
Hvis du gættede på den tredje, nemlig “Xt7&Ky$Qp9Rn”, så har du ret! Den indeholder en tilfældig blanding af store og små bogstaver, tal og specialtegn, hvilket gør den meget sværere at knække end de to andre eksempler.
Tofaktorgodkendelse: En ekstra sikkerhedsbarriere
Selv med en stærk adgangskode er der risiko for, at dine konti kan blive kompromitteret, f.eks. gennem phishing-angreb eller databrud. Her kommer tofaktorgodkendelse (2FA) ind i billedet som et ekstra sikkerhedslag.
2FA kræver to forskellige former for godkendelse for at få adgang til en konto: noget du ved (din adgangskode) og noget du har (din telefon eller en sikkerhedsnøgle). Når du logger ind, vil du blive bedt om at indtaste en engangskode, der sendes til din mobiltelefon eller genereres af en sikkerhedsnøgle.
De fleste større tjenester som Google, Facebook, Twitter og bankkonti tilbyder nu 2FA som en mulighed, og vi anbefaler på det kraftigste, at du aktiverer denne funktion overalt, hvor det er muligt. Det kan virke som en ekstra besværlighed, men det ekstra lag af sikkerhed er uvurderligt for at beskytte dine konti mod uautoriseret adgang.
Hvad er den mest sikre form for 2FA?
Der er tre primære former for 2FA:
- SMS-engangskode
- Godkendelsesapp (f.eks. Google Authenticator)
- Fysisk sikkerhedsnøgle (f.eks. YubiKey)
Af disse er den fysiske sikkerhedsnøgle den mest sikre metode, da den ikke kan kompromitteres af phishing-angreb eller SIM-swap-angreb, der kan omgå SMS-baserede engangskoder. Men alle former for 2FA er bedre end ingen.
Pas på phishing-angreb og falske websteder
Phishing-angreb er en af de mest udbredte former for cyberkriminalitet, og de bliver mere og mere sofistikerede. Et phishing-angreb prøver at snyde dig til at afsløre følsomme oplysninger, såsom adgangskoder eller kreditkortoplysninger, ved at udgive sig for at være en legitim virksomhed eller tjeneste.
Disse angreb kan komme i form af e-mails, SMS’er eller endda telefonopkald, der får dig til at klikke på en mistænkelig link eller åbne en vedhæftet fil. Når du gør det, bliver du ført til et falsk websted, der ser ægte ud, men som i virkeligheden er designet til at stjæle dine loginoplysninger.
Så hvordan undgår du at falde i phishing-fælden? Her er nogle tips:
- Vær på vagt over for e-mails eller SMS’er, der forsøger at skabe en følelse af urgency eller frygt.
- Tjek URL’en nøje for stavefejl eller mistænkelige domæner.
- Hold musen over links for at se den faktiske destination, før du klikker på dem.
- Legitime virksomheder vil aldrig bede dig om at give dine loginoplysninger via e-mail eller SMS.
- Når du er i tvivl, så gå direkte til virksomhedens websted ved at indtaste URL’en manuelt i din browser.
Ved at forblive årvågen og kritisk over for mistænkelige kommunikationer kan du undgå at falde i fælden for phishing-angreb.
Beskyt dine enheder mod malware
Malware, eller malicious software, er enhver type skadelig kode, der kan inficere din computer, tablet eller smartphone. Dette kan omfatte virus, orme, trojanske heste, ransomware og mere. Malware kan få adgang til dine personlige oplysninger, kryptere dine filer og endda tage fuld kontrol over din enhed.
For at beskytte dine enheder mod malware er det vigtigt at have en pålidelig antivirus/anti-malware-løsning installeret og holde den opdateret. Nogle populære muligheder inkluderer Bitdefender, Kaspersky og Malwarebytes. Disse programmer kan scanne for og fjerne kendte trusler og holde dine enheder sikre.
Ud over antivirus-software er der også nogle generelle forholdsregler, du bør tage:
- Hold dit operativsystem og alle programmer opdateret med de seneste sikkerhedsopdateringer.
- Vær forsigtig med at åbne e-mail-vedhæftede filer eller links fra ukendte afsendere.
- Undgå at hente programmer eller filer fra utroværdige kilder.
- Brug en pålidelig browser som Google Chrome eller Mozilla Firefox med aktiveret anti-sporing og beskyttelse mod malware.
- Overvej at bruge en Virtual Private Network (VPN) når du surfer på offentlige Wi-Fi-netværk.
Ved at følge disse retningslinjer kan du minimere risikoen for at dine enheder bliver inficeret med malware og holde dine data beskyttet.
Sørg for privat browsing og beskyt dine data
Når du surfer på nettet, efterlader du digitale spor overalt. Din browsehistorik, cookies og enhver form for personlige oplysninger, du indtaster på websteder, kan potentielt spores og indsamles af tredjepart med kommercielle eller ondartede formål.
For at beskytte dit privatliv online bør du overveje at bruge en browser som Mozilla Firefox eller Brave, som har flere indbyggede privatlivsfunktioner. Du kan aktivere privat browsing-tilstand, blokere sporingsmekanismer som cookies og fingeraftryksgenkendelse, og installere udvidelser som Privacy Badger og uBlock Origin for øget beskyttelse.
En anden vigtig foranstaltning er at bruge en pålidelig VPN-tjeneste, når du er på offentlige Wi-Fi-netværk. En VPN krypterer din internetforbindelse og skjuler din IP-adresse, hvilket gør det meget sværere for nogen at aflytte din aktivitet eller spore din placering.
Endelig bør du være forsigtig med at dele personlige oplysninger online, medmindre du fuldt ud stoler på webstedet. Oplysninger som din fødselsdato, adresse og telefonnummer kan alle bruges til identitetstyveri eller andre former for misbrug.
Opbevar dine data sikkert med kryptering
Hvis dine enheder eller onlinekonti nogensinde skulle blive kompromitteret, er kryptering din sidste forsvarslinje for at beskytte dine følsomme data. Kryptering er processen med at omkode information på en sådan måde, at den kun kan læses af nogen med den rette dekrypteringsnøgle.
De fleste moderne operativsystemer, som Windows og macOS, tilbyder muligheden for at kryptere hele din harddisk, så selvom nogen skulle få fysisk adgang til din computer, kan de ikke få adgang til dine filer uden adgangskoden. På samme måde kan du bruge krypterede cloud-lagringstjenester som Boxcryptor eller Cryptomator til at beskytte dine data i skyen.
Når det kommer til at beskytte dine kommunikationer, bør du overveje at bruge en krypteret messaging-app som Signal eller WhatsApp